Hjem

This homepage doen’t use cookies. At Kosmos K, we prefere to make healty organic food.

And we don’t care abuot the frame, like this homepage. But we do care a lot about the content; what is in the food and what does it do to your body and mind.

 

Velkommen til dig, som ønsker at spise sundt, velsmagende og bæredygtigt!

Hos Kosmos K er alle råvarer som minimum økologiske, og kan vi få biodynamiske råvarer, så vælger vi det. Du finder aldrig præfabrikerede fødevare hos os – alt er lavet fra bunden og med stor kærlighed til både råvarer og proces. Vi går aldrig på kompromis med vores principper, og derfor bruger vi naturligvis også renset vand til al vores madlavning.

Vi vælger primært danske, sæsonaktuelle råvarer. Så vil du have en avokadosalat eller mangojuice, går du forgæves hos os.

Hos Kosmos K ønsker vi at forsøde din tilværelse, men kunne aldrig drømme om at servere noget der indeholder hvidt raffineret sukker. Forarbejdet sukker gør intet godt for din krop og dit helbred, så selvfølgelig serverer vi ikke det. Til gengæld bruger vi naturlig birke xylitol, frugt – friske og tørrede – samt bær til at skabe den gode søde smag.

Din sundhed er vigtig for os, og derfor tilfører vi mange nærringsgivende ingredienser i vores mad. Vi mener det er mest logisk at få sine vitaminer og mineraler fra naturens egne kilder. Fx bruger vi lecitin i vores wrapbrød. Lecitin hjælper til med at opbygge cellevæggene.

Vi tilfører B vitaminer bl.a. gennem gærflager på tærte og suppe. B vitamin er nødvendige for alle mennesker. Normalt fås det fra rødt kød. Veganer og vegetarer skal være opmærksomme på at få nok B12 vitamin.

Vi er meget glade for havtorn. Nordens vitamin bombe. Den er meget rig på c vitaminer og omega 7 fedtsyre. Havtorn finder du i nogle vores chokolader og som regel i vores salatdressinger.

Der er mange flere næringskilder i vores køkken … macarod, lucuma, camu camu po, peberrod, carob … som vi gerne fortæller mere om, når du besøger Kosmos K

Vi vil meget gerne, at du nyder din mad i vores hyggelige café, men vil du hellere spise den hjemme, så er det selvfølgelig også muligt. Vores emballage er biologisk nedbrydeligt, men det er dog stadig affald som skal produceres. Så hvis du har mulighed for det, ser vi meget gerne, at du tager din egen emballage med. Gør du det, så giver vi ikke blot miljøet et venligt klem, men Kosmos K giver også 10% rabat på dit køb. Vores juices serveres altid i glasflasker, og kommer du tilbage med den, når du skal have din næste juice, giver vi naturligvis også 10% rabat på den.

Hvis du ikke skal nyde maden i cafeen eller selv kan hente den, så kan vi måske bringe den direkte til din dør? Bor du i Nørre Kvarter, og vil du have din mad efter klokken 17.00, så ring til os på 3315 7010. Så ser vi hvad der er af muligheder.

Har du lyst til at holde dig orienteret om Kosmos K, så følg os på Facebook og på Instagram.

Kosmos K, Sankt Peder Stræde 43, 1453 København K